Thai massage er baseret på en meget gammel og gennemprøvet metode, som kan hjælpe mennesker med at forebygge og behandle smerter og spændinger i kroppen.
Visionen bag den traditionelle thai massage er at man har et holistisk syn på mennesket og kroppen, og ved at alting er forbundet. Smerte og spændinger kan opleves fysisk ét sted i kroppen, men samtidigt være opstået et andet sted. De fysiske skavanker kan ligeledes stamme fra noget psykisk såsom stress eller traumer.
Fordele ved thai massage
Thai massage kan løsne op i dine spændinger ved hjælp af en kombination af stræk, muskelmassage, ledrotationer samt stimulering af meridianbanerne. Det er en massageform, hvor både klienten og behandleren er i bevægelse, og hvor behandleren ud over sine hænder også bruger knæ, albuer og underarme.
Mange klienter vil opleve behandlingen afslappende, selvom de ofte selv er i bevægelse. En thai massage kan meget vel sammenlignes med en yogatime, hvor man får strukket ud i muskler og led. Under en thai massage vil du desuden opleve at du får øget din mobilitet og din blodcirkulation i kroppen.
Hård massageform
Massageformen kan være meget hård, og det er altid vigtigt at du som klient husker at sige fra, hvis det bliver for ubehageligt. Alle har forskellige skavanker og smertetærskler. Derfor er det vigtigt, at du tager ansvar for, hvad din krop fortæller dig at du kan holde til, og sørger for at videreformidle dette til massøren. Dermed kan massøren bedre tilpasse thai massagen til netop dig og din krop. Læs mere om hård massage